interrogative pronoun

Engelsk

Etymologi

interrogative (“‘spørgende’”) pronoun (“‘pronomen’”)

Udtale

• IPA: (hjælp) /ɪntəˈrɒgətɪv ˈprəʊnaʊn/

Substantivisk ordforbindelse

interrogative pronoun

1. (grammatik) interrogativt pronomen, spørgende pronomen

Se også

• indefinite pronoun
• personal pronoun
• possessive pronoun

Kilder

• „interrogative“ i Oxford Dictionaries