iskant

Dansk

Etymologi

is +‎ kant

Substantiv

iskant fælleskøn

1. yderkanten af en ismasse eller isflage

Bøjning

Ental ubestemt en iskant

Ental bestemt iskanten

Flertal ubestemt iskanter

Flertal bestemt iskanterne

Kilder

"iskant" i Den Danske Ordbog

Svensk

Etymologi

is +‎ kant

Substantiv

iskant fælleskøn

1. iskant

Bøjning

Bøjning af iskant	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	iskant	iskanten	iskanter	iskanterna
Genitiv	iskants	iskantens	iskanters	iskanternas

===Kilder===

iskant i Svenska Akademiens ordbok