jul

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk jól.

Udtale

• IPA: (hjælp) /juːl/, [juːˀl]
• Homofon: hjul

Substantiv

jul fælleskøn

1. En serie af kristne helligdage, begyndede den 24. december hvert år (lille juleaften).

Bøjning

    Bøjning af „jul“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	jul	julen	jule	julene
genitiv	juls	julens	jules	julenes

Beslægtede ord og fraser

Juleøen jule (verbum) juleaften fælleskøn juleassistance fælleskøn julebuk fælleskøn juledag fælleskøn juleevangelium intetkøn juleferie fælleskøn julefrokost fælleskøn julegave fælleskøn

julekalender fælleskøn juleleg fælleskøn julemand fælleskøn julemærke intetkøn julenisse fælleskøn julesang fælleskøn julesalme fælleskøn julepynt fælleskøn juleri intetkøn julerose fælleskøn

julesalat fælleskøn julestads fælleskøn julestemning fælleskøn juletræ intetkøn juletræsfod fælleskøn

Udtryk

• glædelig jul
• god jul
• glædelig jul og godt nytår

Oversættelser

Engelsk: Christmas  (en) Finsk: joulu  (fi) Fransk: Noël  (fr) Færøsk: jól  (fo) Græsk: Χριστούγεννα (el) Islandsk: jól  (is)

Kinesisk: 圣诞节  (zh) (Shèng dàn jié) Nederlandsk: Kerstmis (nl) Norsk: jul  (no) Spansk: Navidad  (es) Svensk: jul  (sv) Tysk: Weihnachten  (de)

Kilder

• “jul” i Ordbog over det danske Sprog
• "jul" i Den Danske Ordbog

Verbum

jul

1. Imperativ af jule.