kæbe

Dansk

Substantiv

kæbe fælleskøn

1. en af de ansigtsknogler, som tænderne sidder i (overkæbe og underkæbe)

Bøjning

Ental ubestemt en kæbe

Ental bestemt kæben

Flertal ubestemt kæber

Flertal bestemt kæberne

Beslægtede ord og fraser

• kæbehulebetændelse
• kæbepose
• overkæbe
• underkæbe

Oversættelser

Afrikaans: kaak  (af) Engelsk: jaw  (en) Fransk: mâchoire (fr) hunkøn Græsk: σαγόνι  (el)

Nederlandsk: kaak  (nl) Svensk: käke  (sv) Tysk: Kiefer  (de)

Kilder

• "kæbe" i Den Danske Ordbog