Svensk

Etymologi

kaka +‎ burk

Substantiv

kakburk fælleskøn

  1. en kagedåse
    bli påkommen (tagen) med fingrarna i kakburken
    blive taget med fingrene i kagedåsen

Bøjning

Bøjning af kakburk Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ kakburk kakburken kakburkar kakburkarna
Genitiv kakburks kakburkens kakburkars kakburkarnas

Kilder