kakburk
Svensk
Etymologi
Substantiv
kakburk fælleskøn
- en kagedåse
- bli påkommen (tagen) med fingrarna i kakburken
- blive taget med fingrene i kagedåsen
- bli påkommen (tagen) med fingrarna i kakburken
Bøjning
Bøjning af kakburk | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | kakburk | kakburken | kakburkar | kakburkarna |
Genitiv | kakburks | kakburkens | kakburkars | kakburkarnas |