kalender
Dansk
Etymologi
Af latin calendarium, af calendae, den første i en måned.
Udtale
IPA: [kaˈlεnˀʌ]
Substantiv
kalender fælleskøn
- En oversigt over dagsforløbet i et år, typisk (Gregoriansk version) fra 1. januar til 31. december.
- En opdeling af året i måneder og uger eller dage.
Synonymer
Bøjning
Bøjning af „kalender“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | kalender | kalenderen | kalendere | kalenderne |
genitiv | kalenders | kalenderens | kalenderes | kalenderenes |
Oversættelser
|
|