kilde
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk kelda.[1]
Udtale
Substantiv
kilde fælleskøn
- Begyndelsen på en å eller en flod. Der hvor den udspringer
- årsag, grund
- Hvad er kilden til deres nylige vrede?
- Der, hvor man har sine oplysninger fra
Bøjning
Ental ubestemt en kilde |
Ental bestemt kilden |
Flertal ubestemt kilder |
Flertal bestemt kilderne |
Oversættelser
|
|
Verbum
kilde
- at berøre behageligt
Bøjning
Imperativ kild |
Infinitiv kilde |
Præsens kilder |
Præteritum kildet |
Perfektum har kildet |
Synonymer
Oversættelser
|
|
Kilder
- ↑ "kilde" i Den Danske Ordbog