kirke
Dansk
Etymologi
Substantiv
kirke fælleskøn
- en organisation af kristne
- et hus, hvor kristne afholder religiøse ceremonier
Bøjning
Bøjning af „kirke“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | kirke | kirken | kirker | kirkerne |
genitiv | kirkes | kirkens | kirkers | kirkernes |
Beslægtede ord og fraser
- organisation
- hus
Oversættelser
|
|
Kilder
Norsk bokmål
Etymologi
Fra oldnordisk kirkja
Udtale
Substantiv
kirke hankøn/hunkøn (nynorsk: kyrkje)
Bøjning
Bokmål | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Ental ubestemt en kirke |
Ental bestemt kirken el. kirka |
Flertal ubestemt kirker |
Flertal bestemt kirkene |
Beslægtede ord og fraser
Kilder
- «kirke» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).