kiropraktik

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk χείρ (kheir), “‘hånd’”) + πρακτικός (praktikos), “‘virksom’”).

Substantiv

kiropraktik fælleskøn

1. behandlingsmetode hvor der anvendes greb med hænderne

Bøjning

kiropraktik fælleskøn (bestemt form kiropraktikken, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• kiropraktiker
• kiropraktisk
• kiropraktor
• kiropraktorbehandling

Kilder

• "kiropraktik" i Den Danske Ordbog