klage

Dansk

Verbum

1. At klage. Når man besværer sig over noget til nogen.

Etymologi

Fra middelnedertysk klagen.

Oversættelser

Engelsk: complain (en) Fransk: plaindre (fr) Færøsk: klaga  (fo)

Nederlandsk: klagen (nl) Svensk: klaga  (sv)

Kilder

• "klage" i Den Danske Ordbog

Substantiv

1. En klage. Selve handlingen, når man klager over noget eller nogen til nogen.

Etymologi

Fra middelnedertysk klage.

Bøjning

Ental ubestemt en klage

Ental bestemt klagen

Flertal ubestemt klager

Flertal bestemt klagerne

Oversættelser

Engelsk: complaint (en) Fransk: plainte (fr)

Nederlandsk: klacht (nl) Svensk: klagan  (sv) fælleskøn, klagomål  (sv) intetkøn