klokke
Dansk
Etymologi
Af oldnordisk klokka, klukka eller tysk Glocke; kan være et ældre lån fra keltisk.
Udtale
Substantiv
klokke fælleskøn
- En simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
- En lille opbevarings-kuppel ofte af glas.
- (tøj) En stiv klokkeformet underkjole fx brugt i folkedragter.
- (omgangssprogligt) Et udtryk for tidsangivelse i timer og for et ur.
- Hvad er klokken?
Bøjning
Bøjning af „klokke“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | klokke | klokken | klokker | klokkerne |
genitiv | klokkes | klokkens | klokkers | klokkernes |
Beslægtede ord og fraser
|
Oversættelser
|
|
Verbum
klokke
- At lave dumheder eller optræder klodset.
- Regeringen klokker igen i det, nu vil de afskaffe efteråret.