klyver

Dansk

Etymologi

Fra nederlandsk kluiver, afledt af kluif (“‘klo, ring’”), et sejl der er ført på ringe.

Substantiv

(1) fok, (2) klyver

klyver fælleskøn

1. (maritim) trekantet forsejl eller sejl af type fok, der hejses fra klyverbommen og som er anbragt foran selve fokken..

klyver mellem fokken (tættest på masten) og jageren (forrest)

Bøjning

    Bøjning af „klyver“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	klyver	klyveren	klyvere	klyverne
genitiv	klyvers	klyverens	klyveres	klyverenes

Overbegreb

• stagsejl
• forsejl
• fok

Oversættelser

Engelsk: jib (en), headsail  (en), outer jib  (en) Fransk: foc (fr) hankøn Færøsk: klýfir (fo) hankøn Islandsk: klýfir (is) hankøn Nederlandsk: kluiver (nl) hankøn, kluiffok  (nl) hunkøn/hankøn

Polsk: kliwer (pl) Spansk: foque (es) hankøn Svensk: kluvare (sv) fælleskøn Tysk: Klüver (de) hankøn

Kilder

• “klyver²” i Ordbog over det danske Sprog