Dansk

Etymologi

knallert +‎ kører

Substantiv

knallertkører fælleskøn

  1. En person, der kørerknallert.

Bøjning

Ental ubestemt
en knallertkører
Ental bestemt
knallertkøreren
Flertal ubestemt
knallertkørere
Flertal bestemt
knallertkørerene

Kilder