kno

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk knúi.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈknoˀ/

Substantiv

kno fælleskøn

1. led mellem håndryggen og en finger

Bøjning

Ental ubestemt en kno

Ental bestemt knoen

Flertal ubestemt knoer

Flertal bestemt knoerne

Oversættelser

Engelsk: knuckle (en) Islandsk: hnúi  (is) hankøn

Svensk: knoge  (sv) fælleskøn Tysk: Fingerknöchel  (de) hankøn

Kilder

• "kno" i Den Danske Ordbog