Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk knútr.

Udtale

  • IPA: /ˈknuːðə/, X-SAMPA: /"knu:D@/

Substantiv

knude fælleskøn

  1. slyngning på en snor
    Han surrede tovet fast til pælen med en knude.
  2. samling af fortykket væv
    En knude kan være godartet eller ondartet.
  3. ferskvandslevende torskefisk
    Jeg fangede en knude i forgårs.

Bøjning

Ental ubestemt
en knude
Ental bestemt
knuden
Flertal ubestemt
knuder
Flertal bestemt
knuderne