kompetence

Dansk

Substantiv

kompetence fælleskøn

1. en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger. I uddannelsesmæssig sammenhæng taler man om formelle eller faglige kompetencer (se fx gymnasial kompetence). Kompetencer erhverves ikke alene i uddannelsesmæssig sammenhæng. Som følge heraf giver det mening af skelne mellem formelle og reelle kompetencer.

Bøjning

Ental ubestemt en kompetence

Ental bestemt kompetencen

Flertal ubestemt kompetencer

Flertal bestemt kompetencerne

Oversættelser

• Engelsk: competency  ^(en)

Beslægtede ord og fraser

• kompetent

Kilder

• "kompetence" i Den Danske Ordbog