Dansk

Substantiv

  1. Udbredt enighed blandt medlemmerne i en gruppe eller et samfund.
  2. En måde en gruppe kan foretage beslutninger, hvor alle parter skal være enige og en part kan blokere en beslutning.

konsensus fælleskøn (bestemt form konsensussen, bruges ikke i flertal)

Etymologi

Fra latin cōnsēnsus.

Synonymer

Oversættelser