krave

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk kragi, fra middelnedertysk krage, fra urindoeuropæisk gʷer- (at grovæde).

Substantiv

krave fælleskøn

1. Den del af et stykke tekstil der er rundt om halsen fx på en skjorte.

Bøjning

    Bøjning af „krave“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	krave	kraven	kraver	kraverne
genitiv	kraves	kravens	kravers	kravernes

Oversættelser

Engelsk: collar  (en) Kinesisk: 领  (zh) (lǐng)

Nederlandsk: kraag  (nl) Svensk: krage  (sv) fælleskøn Tysk: Kragen  (de) hankøn