Tysk

Etymologi

Afledning fra verbet Kreuz.[1]

Pronomen

Verbum

kreuzen

  1. at krydse
  2. at lægge over kors

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
kreuz/præteritum: kreuzte haben gekreuzt kreuzend


Kilder

  1. kreuzen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache