kul

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk kol.

Substantiv

kul intetkøn

1. bjergart, der er rig på kulstof
2. trækul

Bøjning

Ental ubestemt et kul

Ental bestemt kullet

Flertal ubestemt kul

Flertal bestemt kullene

Oversættelser

bjergart

Engelsk: coal  (en) Fransk: charbon  (fr) Græsk: άνθρακας  (el) Islandsk: kol  (is) Italiensk: carbone  (it) Nederlandsk: steenkool  (nl), kool  (nl)

Portugisisk: carvão  (pt) Russisk: уголь  (ru) Slovakisk: uhlie  (sk) intetkøn Spansk: carbón  (es) Svensk: kol  (sv) Tysk: Kohle  (de)

Kilder

• "kul" i Den Danske Ordbog