kurs
Dansk
Etymologi
Fra fransk cours (“‘løb, forløb’”), igen fra latin cursus (“‘hesteløb’”) og dette fra currere (“‘løbe’”).
Substantiv
- (økonomi) Den værdi eller pris som bestemte værdipapirer eller varer bliver handlet til.
- Kursen af belgiske tulipaner styrtdykkede på Amsterdams Blomsterbørs grundet vedvarende rygter om kinesiske kopiprodukter.
- (økonomi) Også den pris som valutaer bliver handlet imod.
- (nautisk) Den retning som et landkøretøj, skib, luftskib eller rumfartøj har indtaget, på landjorden angivet gennem kompaskursen (se vindrosetten).
- Kaptajnen sætte kurs mod hjemmehavnen, da et lavtryk havde kurs mod øriget.
- (overført) Det retning som en gruppe eller organisation tager i forhold til egne ændringer eller udsat for ændringer udefra.
Bøjning
Bøjning af „kurs“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | kurs | kursen | kurser | kurserne |
genitiv | kurs' | kursens | kursers | kursernes |