læge

Dansk

Substantiv

læge fælleskøn

1. person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin, og som har aflagt lægeløftet, og dermed er kvalificeret til at behandle sygdomme

Bøjning

Ental ubestemt en læge

Ental bestemt lægen

Flertal ubestemt læger

Flertal bestemt lægerne

Beslægtede ord og fraser

• anæstesilæge
• lægebesøg
• lægesekretær
• lægevagt
• vagtlæge

Oversættelser

Engelsk: doctor  (en), physician  (en) Finsk: lääkäri  (fi) Fransk: médecin  (fr) hankøn/hunkøn Færøsk: lækni  (fo) Islandsk: læknir  (is) Kinesisk: 医生  (zh) (yīshēng) Nederlandsk: arts  (nl), dokter  (nl), geneesheer  (nl)

Plattysk: Dokter  (nds) Polsk: lekarz  (pl) hankøn Portugisisk: médico  (pt) Russisk: врач  (ru) hankøn Svensk: läkare  (sv) fælleskøn Tjekkisk: lékař  (cs) hankøn, lékařka  (cs) hunkøn Tysk: Arzt  (de) hankøn, Ärztin  (de) hunkøn

Verbum

læge

1. helbrede
2. helbredes

Etymologi

Fra oldnordisk lækna (læge, helbrede, kurere).

Synonymer

• kurere