lærling
Dansk
Substantiv
lærling fælleskøn
- en person som står i lære (uddannelse) hos en læremester, typisk inden for håndværk.
Bøjning
Bøjning af „lærling“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | lærling | lærlingen | lærlinger | lærlingerne |
genitiv | lærlings | lærlingens | lærlingers | lærlingernes |
Oversættelser
|