Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk lōsen.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈløːzn̩/

Verbum

lösen

  1. at løse
  2. at løsne

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
löse/præteritum: löste haben gelöst lösend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. lösen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache