lørdag

Dansk

Substantiv

lørdag fælleskøn

1. Den 6. dag i ugen. Den første dag i weekenden.

• Ugedag: lørdag
  • Forrige: fredag
  • Næste: søndag

Bøjning

Ental ubestemt en lørdag

Ental bestemt lørdagen

Flertal ubestemt lørdage

Flertal bestemt lørdagene

Etymologi

En sammentrækning af ældre dansk løverdag, fra oldnordisk laugardagr, som er sammensat af bad og dagr (“‘dag’”). Ugedagen betød altså oprindeligt "vaskedag".

Oversættelser

Afrikaans: Saterdag (af) Bulgarsk: събота (bg) Engelsk: Saturday (en) Esperanto: sabato (eo) Estisk: laupäev (et) Finsk: lauantai (fi) Fransk: samedi  (fr) hankøn Færøsk: leygardagur (fo) Græsk: Σάββατο (el) Islandsk: laugardagur (is) Kinesisk: 星期六 (zh) (xīngqī liù) Makedonsk: сабота (mk) Luxembourgsk: Samschdeg (lb) Mongolsk: бямба (mn)

Nederlandsk: zaterdag (nl) Skabelon:ffr: saninj  (ffr) Norsk bokmål: lørdag  (no) hankøn Nynorsk: laurdag  (nn) hankøn Polsk: sobota  (pl) Portugisisk: sábado (pt) Rumænsk: sâmbătă  (ro) hunkøn Russisk: суббота (ru) Slovakisk: sobota  (sk) hunkøn Spansk: sábado (es) Svensk: lördag  (sv) fælleskøn Tjekkisk: sobota  (cs) hunkøn Tyrkisk: cumartesi (tr) Tysk: Samstag  (de) hankøn, Sonnabend  (de) hankøn Vestfrisisk: saterdei  (fy)

Kilder

• "lørdag" i Den Danske Ordbog