Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk lēren.[1]

Udtale

Verbum

lehren

  1. lære (undervise)

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
lehr/præteritum: lehrt haben gelehrt lehrend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. lehren“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache