Hjem
Tilfældig
Log på
Indstillinger
Donation
Om Wiktionary
Forbehold
Søg
ligge
Sprog
Overvåg
Redigér
Indholdsfortegnelse
1
Dansk
1.1
Etymologi
1.2
Udtale
1.3
Verbum
1.3.1
Bøjning
1.3.2
Oversættelser
1.4
Kilder
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk
liggja
.
Udtale
IPA
: (
hjælp
)
/ˈleɡə/
Verbum
ligge
befinde sig i vandret stilling på et nærmere bestemt sted
(om geografisk sted, bygning eller seværdighed) være
Paris
ligger
i Frankrig.
Bøjning
Imperativ
lig
Infinitiv
ligge
Præsens
ligger
Præteritum
lå
Perfektum
har
ligget
Oversættelser
ligge
Engelsk:
lie
(en)
Tysk:
liegen
(de)
Kilder
"
ligge
" i
Den Danske Ordbog