litterat
Dansk
Etymologi
Fra latin litteratus (“‘belæst’”) afledt af littera (“‘bogstav’”).
Substantiv
litterat fælleskøn
- person, der som skribent, udgiver eller anmelder beskæftiger sig med litteratur
Bøjning
Ental ubestemt en litterat |
Ental bestemt litteraten |
Flertal ubestemt litterater |
Flertal bestemt litteraterne |