Dansk

Etymologi

Fra latin litteratus (belæst) afledt af littera (bogstav).

Substantiv

litterat fælleskøn

  1. person, der som skribent, udgiver eller anmelder beskæftiger sig med litteratur

Bøjning

Ental ubestemt
en litterat
Ental bestemt
litteraten
Flertal ubestemt
litterater
Flertal bestemt
litteraterne

Kilder