luftfartøj

Dansk

Etymologi

luft +‎ fartøj

Substantiv

luftfartøj intetkøn

1. Et fartøj, der kan flyve. Overbegreb der omfatter motordrevne flyvemaskiner samt opdriftsholdte flyveapparater.

Bøjning

    Bøjning af „luftfartøj“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	luftfartøj	luftfartøjet	luftfartøjer	luftfartøjerne
genitiv	luftfartøjs	luftfartøjets	luftfartøjers	luftfartøjernes

Beslægtede ord og fraser

svævende virkemåde ballon luftballon luftskib zeppeliner svævefly

motordreven fartøj fly flyvemaskine helikopter

Oversættelser

Fransk: aéronef (fr) hankøn Nederlandsk: luchtvaartuig (nl) intetkøn Svensk: luftfartyg (sv) intetkøn

Tysk: Luftfahrzeug (de) intetkøn Vestfrisisk: loftfartúch  (fy)