Dansk

Etymologi

Fra latin matta (tæppe, dække).[1]

Udtale

Substantiv

måtte fælleskøn

  1. et stykke tyndt materiale, ofte formet som en firkant, der ligger på gulv, jord eller lignende

Bøjning

Ental ubestemt
en måtte
Ental bestemt
måtten
Flertal ubestemt
måtter
Flertal bestemt
måtterne

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser


Verbum

måtte (modalverbum)

  1. At have tilladelse til noget, at have lov til noget.
    Du må godt tage en pære.
  2. Udtryk for årsagsbundet afhængighedsforhold, nødvendighed.
    En redningshelikopter måtte foretage en sikkerhedslanding.

Bøjning

Imperativ
-
Infinitiv
måtte
Præsens
Præteritum
måtte
Perfektum
har måttet

Synonymer

Oversættelser

have tilladelse
nødvendighed

Kilder