måtte
Dansk
Etymologi
Fra latin matta (tæppe, dække).[1]
Udtale
Substantiv
måtte fælleskøn
Bøjning
Ental ubestemt en måtte |
Ental bestemt måtten |
Flertal ubestemt måtter |
Flertal bestemt måtterne |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Verbum
måtte (modalverbum)
- At have tilladelse til noget, at have lov til noget.
- Du må godt tage en pære.
- Udtryk for årsagsbundet afhængighedsforhold, nødvendighed.
- En redningshelikopter måtte foretage en sikkerhedslanding.
Bøjning
Imperativ - |
Infinitiv måtte |
Præsens må |
Præteritum måtte |
Perfektum har måttet |
Synonymer
Oversættelser
- have tilladelse
|
|
- nødvendighed
|
|
Kilder
- ↑ "måtte" i Den Danske Ordbog