marv

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk mergr.

Substantiv

marv fælleskøn

1. blødt væv inderst i rørknogler; knoglemarv
2. inderste væv i planters stængel

Bøjning

marv fælleskøn (bestemt form marven, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• binyremarv
• knoglemarv
• rygmarv

Oversættelser

knoglemarv

Engelsk: marrow  (en) Nederlandsk: merg  (nl)

Norsk bokmål: marg  (nb) hankøn Nynorsk: merg  (nn) hankøn

Kilder

• "marv" i Den Danske Ordbog