messing
Dansk
Etymologi
Fra tysk Messing, fra middelhøjtysk messinc.
Substantiv
messing fælleskøn og intetkøn
Bøjning
- bruges ej i flertal
Bøjning af „messing“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | messing | messingen messinget |
- | - |
genitiv | messings | messingens messingets |
- | - |
Afledte termer
Oversættelser
|
|