nævning

Dansk

Substantiv

nævning fælleskøn

1. (jura) lægmand som i visse straffesager er med til at dømme og udmåle straffen.

Bøjning

Ental ubestemt en nævning

Ental bestemt nævningen

Flertal ubestemt nævninge

Flertal bestemt nævningene

eller

Ental ubestemt en nævning

Ental bestemt nævningen

Flertal ubestemt nævninger

Flertal bestemt nævningerne

Synonymer

• jurymedlem

Beslægtede ord og fraser

• nævningedomstol, nævningeret, nævningesag, nævningeting

Oversættelser

Engelsk: juryman  (en), juror  (en)

Fransk: juré (fr)