norrønt

Dansk

Etymologi

Udledt af oldnordisk norð (“‘nord’”).

Adjektiv

norrønt

1. (lingvistik) Et germansk sprog, brugt i perioden ca. 800-1350 e.Kr., og som de islandske sagaer og den Ældre og Yngre Edda er skrevet på.

Synonymer

• oldnordisk
• oldvestnordisk

Beslægtede ord og fraser

• norrøn

Forkortelse

ISO 639-2: non, ISO 639-3: non.

Oversættelser

Afrikaans: Oudnoors (af) Catalansk: nòrdic antic (ca) hankøn Engelsk: Old Norse (en) Fransk: vieux norrois (fr) hankøn, norrois  (fr), norois  (fr), vieil islandais  (fr) hankøn Færøsk: norrønt (fo) Islandsk: norræna (is), norrœnt mál  (is), norræn tungumál  (is)

Nederlandsk: Oudnoords (nl) Norsk: norrønt (no) Portugisisk: nórdico antigo ocidental (pt) Svensk: fornordiska (sv) Spansk: nórdico antiguo (es) hankøn Tysk: Altnordisch (de), Altnordische Sprache  (de) hunkøn Vestflamsk: Oudnoors (vls)