oplader

Dansk

Substantiv

oplader fælleskøn

1. En genstand, der oplader et genopladeligt batteri.

Bøjning

Ental ubestemt en oplader

Ental bestemt opladeren

Flertal ubestemt opladere

Flertal bestemt opladerne

Kilder

• "oplader" i Den Danske Ordbog

Verbum

oplader

1. Nutid af at oplade.