Dansk

Etymologi

orden +‎ s +‎ regel

Substantiv

ordensregel fælleskøn

  1. En regel, som vedtages er "rigtig" eller ordenlig om man vil. Et eksempel på en ordensregel vil være forskelligt alt efter sammenhæng, men når man er sammen med andre mennesker vil det typisk anses som en ordensregel at man viser hensyn.

Bøjning

Ental ubestemt
en ordensregel
Ental bestemt
ordensreglen
Flertal ubestemt
ordensregler
Flertal bestemt
ordensreglerne

eller uofficielt

Ental ubestemt
en ordensregel
Ental bestemt
ordensreglen
Flertal ubestemt
ordensregeler
Flertal bestemt
ordensregelerne

Kilder