ozon

Dansk

Substantiv

ozon fælleskøn / intetkøn

1. en luftart, hvis molekyler består af tre iltatomer; O₃

Etymologi

Fra fransk ozone, afledt af oldgræsk ὄζειν (ozein, lugte)

Beslægtede ord og fraser

• ozonlag

Bøjning

ozon fælleskøn/n (bestemt form ozonen/ozonet, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

Engelsk: ozone  (en) Fransk: ozone  (fr) Græsk: όζον  (el) Italiensk: ozono  (it) Nederlandsk: ozon  (nl)

Portugisisk: ozônio  (pt) Russisk: озон  (ru) Spansk: ozono  (es) Svensk: ozon  (sv) Tysk: Ozon  (de)