parcel

Dansk

Etymologi

Fra fransk parcelle (grund).

Substantiv

parcel fælleskøn

1. jordstykke der er udstykket af en større stykke

Bøjning

    Bøjning af „parcel“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	parcel	parcellen	parceller	parcellerne
genitiv	parcels	parcellens	parcellers	parcellernes

Beslægtede ord og fraser

• parcelhus

Oversættelser

Engelsk: parcel  (en), lot  (en) Fransk: parcelle  (fr) hunkøn

Nederlandsk: perceel  (nl)

Engelsk

Udtale

• • IPA: (hjælp) [ˈpʰɑː.səɫ]
  • IPA: (hjælp) [ˈpʰɑɹ.səɫ]

  • {{{2}}}
    (fil)

Substantiv

parcel (flertal parcels)

1. pakke