Dansk

Udtale

  • IPA:  /ˈpaːɡən/

Substantiv

parken

  1. Ental bestemt af park.


Nederlandsk

Udtale

Substantiv

parken

  1. Flertalsform af park.


Norsk

Udtale

  • IPA:  /ˇparkən/

Substantiv

parken

  1. Ental bestemt af park.


Svensk

Udtale

  • IPA:  /ˇparkən/

Substantiv

parken

  1. Ental bestemt af park.


Tysk

Etymologi

Fra engelsk to park.[1]

Udtale

  • IPA:  /ˈparkn̩/

Verbum

parken

  1. at parkere

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
park/præteritum: parkte haben geparkt parkend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. parken“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache