pels

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk pilz, via middelnedertysk pels, fra middelalderlatin pellicea, fra latin pellis (“‘skind’”).

Udtale

• IPA: (hjælp) /pɛls/, [pʰɛlˀs]

Substantiv

pels fælleskøn

1. Hud med tæt behåring fra dyr.
2. Jakke lavet af pels.

Bøjning

    Bøjning af „pels“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	pels	pelsen	pelse	pelsene
genitiv	pels'	pelsens	pelses	pelsenes

Oversættelser

tæt behåring fra dyr

Engelsk: fur (en)

Fransk: fourrure (fr) hunkøn

jakke af pels

Engelsk: fur coat (en)

Nederlandsk

Substantiv

pels hankøn

1. pels

Bøjning

Best. Ental de pels

Ental diminutiv pelsje

Flertal pelzen

Flertal diminutiv pelsjes