pingo
Dansk
Etymologi
Fra grønlandsk eller inuktitut pingu (“‘lille høj’”).
Substantiv
pingo fælleskøn
- høj af is dækket med jord, fremkommet ved at grundvand i permafrostområder presses mod overfladelaget og får dette til at bule op
Bøjning
|
Ental ubestemt en pingo |
Ental bestemt pingoen |
Flertal ubestemt pingoer |
Flertal bestemt pingoerne |