pløk

Dansk

Substantiv

pløk fælleskøn

1. En genstand af metal eller plastik, der bankes ned i jorden, så den kan holde en bardun eller en teltdug fast.
2. (slang) En tand.

Bøjning

Ental ubestemt en pløk

Ental bestemt pløkken

Flertal ubestemt pløkker

Flertal bestemt pløkkerne

Oversættelser

Fransk: fiche (fr) hunkøn Kurdisk: singê konî (ku) hankøn

Kilder

• "pløk" i Den Danske Ordbog