plankton

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk πλαγκτός (som driver omkring).

Substantiv

plankton intetkøn

1. fællesbetegnelse for de små, oftest encellede organismer, der lever frit svævende i havet

Bøjning

plankton intetkøn (bestemt form planktonet, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• megaplankton, makroplankton, mesoplankton, mikroplankton, nanoplankton, picoplankton
• fytoplankton, planteplankton
• zooplankton, dyreplankton
• bakterieplankton
• holoplankton, meroplankton
• larveplankton

Oversættelser

Engelsk: plankton  (en) Fransk: plancton  (fr) Græsk: πλαγκτόν  (el) Italiensk: plancton  (it) Nederlandsk: plankton  (nl)

Portugisisk: plâncton  (pt) Russisk: планктон  (ru) Spansk: plancton  (es) Svensk: plankton  (sv) Tysk: Plankton  (de)

Kilder

• "plankton" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Substantiv

plankton

1. plankton

Beslægtede ord og fraser

aeroplankton bacterioplankton epiplankton femtoplankton holoplankton macroplankton megaplankton

meroplankton mesoplankton microplankton nanoplankton phytoplankton picoplankton

plankter planktic planktology planktonic planktotrophic zooplankton

Kilder

„plankton“ i Oxford Dictionaries