prick

Engelsk

Substantiv

prick

1. et prik; følelsen af at blive stukket eller punkteret af et objekt med en fin spids, f.eks. en nål eller et lille søm.
2. en lille, spidst objekt
3. en skarp følelse af anger
4. (maritimt, forældet): [ca. 1740-1850] små ruller af garn eller tobak
5. (slang, vulgært, amerikansk): penis
6. (slang, nedværdigende): en mand eller dreng; ofte ubehageligt og uforskammet

Etymologi

• Midtengelsk pryk, prik, prikke fra oldengelsk prica
• Midtengelsk prikken fra oldengelsk prician

Udtale

• IPA:  /prɪk/
• X-SAMPA: /prIk/

Beslægtede ord og fraser

• pricker
• prickle
• prickly
• pricktease
• prickteaser

Verbum

(transitivt) prick

1. at gennemtrænge eller punktere.

   John hardly felt the needle prick his arm when the adept nurse drew blood at his physical.

2. (figurativt) at opfordre, eller opildne.

   My duty pricks me on to utter that. Shakespeare: Two Gentlemen of Verona, ii. 7.

3. (maritimt, forældet) at spore et skibs rute på et kort.

Svensk

Adverbium

prick

1. præcis

   vi träffas prick klockan sju

   hon sköt prick på tavlan

Substantiv

prick fælleskøn

1. prik, lille plet

   Sista bokstaven i det svenska alfabetet är "ö", det vill säga ett "o" med två prickar över.

   Det sidste bogstav i det svenske alfabet er "ö", det vil sige et "o" med to prikker over.

2. fyr, person; specielt om en meget rar eller sjov person

   Det var en riktigt trevlig prick, det där.

   Det var en rigtig rar fyr, det der.

Bøjning

Bøjning af prick	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	prick	pricken	prickar	prickarna
Genitiv	pricks	prickens	prickars	prickarnas

Sætning

• mitt i prick - lige på pletten

Beslægtede ord og fraser

pricka prickare prickbelastning prickblad prickfri prickig prickmönster

prickning pricksjuka prickskjuta prickskytt prickskytte pricksäker ruskprick

Kilder

• prick i Svenska Akademiens ordbok