punkt
Dansk
Substantiv
punkt intetkøn
- en stedangivelse uden udstrækning
Etymologi
Fra latin punctum (stik, prik, punkt}
Bøjning
Ental ubestemt et punkt |
Ental bestemt punktet |
Flertal ubestemt punkter |
Flertal bestemt punkterne |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Svensk
Substantiv
punkt
Bøjning
Bøjning af punkt | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | punkt | punkten | punkter | punkterna |
Genitiv | punkts | punktens | punkters | punkternas |