Nynorsk

Substantiv

ramn hankøn

  1. ravn

Svensk

Etymologi

Fra oldsvensk ramn, fra oldnordisk hrafn, fra urnordisk ᚺᚱᚨᛒᚾᚨᛉ, fra urgermansk *hrabnaz, fra urindoeuropæisk *ḱorh₂-.

Substantiv

ramn fælleskøn

  1. (dialektalt) ravn

Noter til anvendelse

Det foretrækkes at benytte korp i stedet.