ramn
Nynorsk
Substantiv
ramn hankøn
Svensk
Etymologi
Fra oldsvensk ramn, fra oldnordisk hrafn, fra urnordisk ᚺᚱᚨᛒᚾᚨᛉ, fra urgermansk *hrabnaz, fra urindoeuropæisk *ḱorh₂-.
Substantiv
ramn fælleskøn
- (dialektalt) ravn
Noter til anvendelse
Det foretrækkes at benytte korp i stedet.