rand

Dansk

Substantiv

rand fælleskøn

1. yderkant af noget
2. sydafrikansk møntenhed

Etymologi

(yderkant) Fra oldnordisk rönd.

Bøjning

(yderkant)

Ental ubestemt en rand

Ental bestemt randen

Flertal ubestemt rande

Flertal bestemt randene

(mønt)

Ental ubestemt en rand

Ental bestemt randen

Flertal ubestemt rand

Flertal bestemt randene

Kilder

• "rand" i Den Danske Ordbog

Nederlandsk

rand hankøn

1. rand (yderkant))
2. kant (yderkant))
3. rand (møntenhed}}

Bøjning

yderkant

Best. Ental de rand

Ental diminutiv randje

Flertal randen

Flertal diminutiv randjes

møntenhed

Best. Ental de rand

Ental diminutiv randje

Flertal rands

Flertal diminutiv randjes

Kilder

• „rand“ i vanDale woordenboek

Svensk

Substantiv

rand fælleskøn

1. rand (yderkant))
2. rand (møntenhed}}

Bøjning

yderkant

Bøjning af rand	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	rand	randen	ränder	ränderna
Genitiv	rands	randens	ränders	rändernas

Etymologi

(yderkant) Fra oldnordisk rönd.

Kilder

• „rand“ i Lexin