ren
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk hreinn.[1]
Udtale
Adjektiv
ren
Bøjning
ren (intetkøn rent, bestemt og flertal rene, komparativ renere, superlativ renest)
Oversættelser
|
|
Substantiv
ren fælleskøn
Bøjning
Ental ubestemt en ren |
Ental bestemt renen |
Flertal ubestemt rener |
Flertal bestemt renerne |
Oversættelser
|
|
Kilder
- ↑ "ren" i Den Danske Ordbog