revisor
Dansk
Etymologi
Fra italiensk revisore (“‘gense’”), fra latin revidere.
Substantiv
- En person der undersøger regnskaber og afstemmer deres gyldighed, ved at påtegne regnskabet, og også fremlægger tvivlsomme punkter.
Bøjning
Bøjning af „revisor“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | revisor | revisoren | revisorer | revisorerne |
genitiv | revisors | revisorens | revisorers | revisorernes |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Kilder
Nederlandsk
Etymologi
Fra revidēre (“gense”) + -or (“den handlende person”), altså genséer (herziener).
Substantiv
- En person der undersøger regnskaber og afstemmer deres gyldighed, ved at påtegne regnskabet.
- En person der genlæser tekster, korrektør.
- En person der gennemlæser bibelfortælleringer.
Bøjning
Best. Ental de revisor |
Ental diminutiv ― |
Flertal revisoren |
Flertal diminutiv ― |
Synonymer
Underbegreb
Beslægtede ord og fraser
Afledte termer
Spansk
Substantiv
- En kontrollør.