ride

Dansk

(Substantiv) Lånt fra færøsk rita og islandsk rita og ryta.

(Verb) Fra oldnordisk ríða, oldengelsk ridan (“‘drage, bevæge sig’”).

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈʀiːðə/

Substantiv

ride fælleskøn

1. lille mågeart (Rissa tridactyla), også kaldet tretået måge

Bøjning

Ental ubestemt en ride

Ental bestemt riden

Flertal ubestemt rider

Flertal bestemt riderne

Oversættelser

Engelsk: kittiwake  (en) Finsk: pikkukajava  (fi) Fransk: mouette tridactyle  (fr) Færøsk: ryta  (fo) Grønlandsk: taateraq  (kl) Islandsk: rita  (is) Italiensk: gabbiano tridattilo  (it)| Nederlandsk: drieteenmeeuw  (nl)

Oldnordisk: rytr  (non) hankøn Polsk: mewa trójpalczasta  (pl) Portugisisk: gaviota-tridáctila  (pt) Spansk: gaviota trídactyla  (es) Svensk: tretåig mås  (sv) fælleskøn Tysk: Dreizehenmöwe  (de) Ungarsk: háromujjó csüllö  (hu)

Verbum

ride

1. At flytte sig fra et sted til et andet ved at sidde på et dyr der bevæger sig.

Bøjning

Imperativ rid

Infinitiv ride

Præsens rider

Præteritum red

Perfektum har redet

Oversættelser

Engelsk: ride  (en) Nederlandsk: rijden  (nl) Fransk: monter (fr), chevaucher  (fr)

Portugisisk: ir a cavalo (pt) Svensk: rida  (sv) Tysk: reiten (de)

Kilder

• "ride" i Den Danske Ordbog
• "ride²" i Den Danske Ordbog
• “ride” i Ordbog over det danske Sprog
• “ride²” i Ordbog over det danske Sprog

Engelsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /raɪd/

Substantiv

ride (flertal rides)

1. køretur
2. ridt
3. kørelejlighed
4. kørestil
5. ridestil

Verbum

ride

1. at ride
2. at køre (på)

Bøjning

Præsens ride

Præteritum rode

Perfektum ridden

Kilder

• „ride“ i Oxford Dictionaries